Politisk karriere

1989: Indmeldt i SF

1998-2000: Formand SF Farum

1994-2004: SF’s hovedbestyrelse – landsorganisationen

2000-2004: Folketingskandidat Rødovre/Herlev kredsen,

2002-2004: SF’s centrale forretningsudvalg, Christiansborg

2010-2013: Byrådsmedlem SF Furesø

  • Formand for Børn- og ungeudvalget,
  • Næstformand Miljø- Teknik- og Erhvervsudvalget,
  • Medlem Kultur og Fritidsudvalget, Handicapudvalget, Folkeoplysningsudvalget

2010-2013: Bestyrelsesmedlem Farum Fjernvarme, for kommunalbestyrelsen

2020- i dag: Medlem af SF i Odsherred, bestyrelsen

2022: Folketingskandidat Kalundborg-Odsherred kredsen

Uddannelse

1992 Cand. Polit., Københavns Universitet

1985 Exam.art. Scient. Pol., Århus Universitet                         

1982 Student Rødkilde Gymnasium Vejle

Professionel karriere

2017 – i dag: Analytiker, Køge Kommune, borgmestersekretariat

2015- 2017: Chefkonsulent, Ballerup Kommune, Økonomisk afdeling

2002-2015: Cheføkonom, Akademikernes Centralorganisation

1998-2002: Analytiker, ADAM – modelgruppen, Danmarks Statistik

1996-1998: Kontorchef – Rigsombuddet, Statsministeriet, Færøerne

1993-1996: Økonom – Skatteministeriet, Departementet

1992-1993: Diplomat – Udenrigsministeriet

1987-1992: Studentermedarbejder – Dansk Industri, De Økonomiske Vismænds sekretariat, Verdensbanken Washington.

Fritidsinteresser

Motionsløb i Asnæs løbeklub, roning i Rørvig kajakklub.

Naturelsker og vandringskvinde.

Skriv eller ring til mig på:

Email: gthenriksen@gmail.com

Mobil: 25764452

Gitte Terp Henriksen

SF Odsherred/Kalundborg kredsen

Dit valg – Din fremtid – Vores fællesskab

Krigen i Ukraine og Corona har vist, at vi kan stå samme. Løse svære udfordringer, når det gælder. Den oplevelse skal vi tage med os i en tid, hvor opgaverne tårner sig op foran os. 

Både mennesker og midler mangler, når vi ser ind i fremtidens ældrepleje, klimaudfordringer, forsvarsinvesteringer og socialsystemets sammenbrud. 

Skal vi lykkes må både borgere, fagbevægelse, bureaukrati og politikere se hinanden i øjnene – og nedbryde hierarkier, fordomme og modløshed.

Skal den offentlige sektor fortsætte som omdrejningspunkt for løsningerne – og dermed modstå presset fra private og globale kræfter – skal vi tage fat på markante reformer. Lytte til hinanden.

Vi må gøre op med bureaukratiet i jobforvaltningerne, frisætte skoleforvaltningerne og ændre lovgivningen på socialområdet, så sårbare unge og handicappede ikke skubbes forsvarsløse ud i samfundet, når de fylder 18.

Vi er nødt til at investere i unge, i omskoling, i iværksættere, hvis vi fortsat skal kunne konkurrere med resten af verden.

De unges valg er afgørende for, at der er både vækst og fælles omsorg i fremtidens ældresamfund. Hospitaler og kommunernes ældrepleje skriger på arbejdskraft – arbejdsmiljøet forværres mere og mere – vi må gøre noget nu.

De sidste 20 år er mange danskere blevet meget velstående. Antallet og værdien af biler, huse, ferier, sommerhuse, pensionsordninger er mangedoblet.

Men hvad hjælper det, hvis der ikke er nogen til at hjælpe med indkøb og pleje, når man bliver gammel? Hvis alt oversvømmes ved stormflod? Hvis naturen udpines af kapitalstærke investorer? Hvis alle unge er flyttet til storbyerne?

Svaret er prioritering – midlerne til velfærd skal findes ved større progression i skattesystemet, og ved reduktion af erhvervstilskud til store globaliserede virksomheder. Der er ikke brug for at hver tredje dansker er akademisk uddannet, så vi må overføre midler til omskoling og kvalitetsudvikling af ungdoms- og faguddannelserne.

Industrisamfundets kommandoveje lever i bedste velgående – gør vi ikke noget ved dem, vil vores velfærd langsomt smuldre, og alle undre sig over, hvad der egentlig er sket. Men så er det for sent. Arbejdsmiljøet er helt afgørende for sammenhængskraften – så hvordan indrettes arbejdet, så sosu- og sundhedspersonale ikke længere ansættes i en brug og smid væk kultur?

Mit bud her er, at den politiske ledelse af den offentlige sektor skal styrkes – folkevalgte skal – ligesom nyvalgte bestyrelser i store private virksomheder – have værktøjer og trænes i at udfordre offentlige topledere – strategisk og organisatorisk. Bureaukrater kan ikke ændre bureaukrati – det kan kun politikere.

Med min store erfaring som både kommunalpolitiker og medarbejder, cheføkonom i fagbevægelsen, mor og foreningsmenneske, vil jeg gerne byde ind med både visioner og løsninger.

Være en stærk stemme for udvikling i særligt de dele af landet, der økonomisk og menneskeligt er hårdest ramt – og står overfor en skræmmende fremtid, hvis ingen lytter til os. Vi har ikke brug for en Kattegatbro til 150 Mia. kr. – men  investeringer i boliger, social støtte, iværksætteri, turisme, fødevarer, kultur og design – og kollektiv trafik. Fremtiden bliver svær, men vi kan godt.